actParfume har været en del af menneskelig kultur i flere tusinde år, men da både materialer og fremstillingsmetoder har varieret gennem tiderne, taler man ofte om 1700-tallet som begyndelsen på den moderne parfumeproduktion.
I Køln skabte en italiensk immigrant i 1709 en let og elegant parfume, som han opkaldte efter sin adopterede hjemby – Eau de Cologne, eller kølnervand på dansk. Denne kreation blev hurtigt populær blandt de kongelige, aristokraterne og intellektuelle, og alle lige fra Mozart til Goethe og Napoleon har gennem tiden brugt den berømte oprindelige eau de cologne.
Den gang anvendte man dog parfumen på en anden måde, end det er tilfældet i dag. I en tid, hvor folk ikke badede regelmæssigt, var parfumens fornemste opgave nemlig at dække over den lidt særprægede kropsduft – og på den måde erstatte badet. Det var en almindelig praksis dengang – Napoleon brugte flere liter eau de cologne om ugen – men i takt med at hygiejnestandarden i Europa blev løftet, ændrede forholdet til parfume sig også.
For den berømte dandy Beau Brummell, der levede i London i 1800-tallet, var hygiejnen i højsædet, og af samme årsag gjorde han det i en periode populært blandt gentlemen helt at fravælge parfume som et statement. Man behøvede det ikke, man vaskede sig i stedet.
I dag er vores forhold til parfume mere afbalanceret. Vi bruger det ikke som en erstatning for vand og sæbe, men samtidig behøver vi heller ikke at undgå det for at overbevise andre om vores personlige hygiejne – vi kan i stedet bare nyde parfumen for dens egen skyld, eller helt droppe den, hvis vi hellere vil det.